Trine Søndergaard & Nicolai Howait: How to hunt
How to Hunt præsenterer en række fotografier over temaet ’jagt’ fortolket af samtidskunstnerne Trine Søndergaard og Nicolai Howalt.
Siden 2004 har kunstnerparret deltaget i efterårets fugle- og vildtjagter og tolket det urgamle ritual igennem fotografiet. Men det vi ser på billederne er ikke en direkte gengivelse af jægerne og det danske landskab. Hvert enkelt billede i serien består af flere fotografier taget over tid, og fra det samme punkt, som kunstnerne digitalt har sat sammen til ét billede. Studerer man billederne nøje, kan man derfor finde både dyr og mennesker gentaget i det samme billede.
How To Hunt består af jagtbilleder, af store panoramaer, hvor jægere går rundt med deres hunde i tågeagtigt douce, nærmest surrealistiske, drømmeagtige, overjordisk smukke danske landskaber. Der er ingen dramatiske, bloddryppende billeder af døde dyr eller andre trofæer, jagtgilder eller hornblæsning; det er omstændighederne, omgivelserne omkring jagten, mennesker med deres hunde på vej gennem landskabet, roen, skønheden, der interesserer de to fotografer. Med referencer til det romantiske landskabsmaleri tematiserer Søndergaard og Howalt forholdet mellem dyr, menneske og natur. Som kunsthistoriens sidste knopskydning i en mere end tusinde år lang tolkning af jagtsceneriet skaber de en flydende grænse mellem dokumentarisme og kunstfotografi, virkelighed og fiktion.
AROS, 2010, 116s, farver, hardback shirting, stort format (34cmx30cm). NY - normal pris 450 kr.
http://www.martinasbaek.com/public_site/webroot/cache/media/file/HUNT.09.pdf |